Motivation: Sjov eller glæde?

”Jeg vil gerne træne noget sjovt med min hest” – dette hører jeg ofte, når jeg er ude og underviser og spørger ind til, hvad ejeren vil arbejde med.
Det ejeren oftest mener med ’noget sjovt’ er noget anderledes, som f.eks. cirkus tricks el. lig.

Mine tanker til dette:
Er det sjovt for hesten eller ejeren? Og hvad gør, at det er sjovt?

Er ’at neje’ sjovt for hesten?

Er det sjovt at gå i en Versade?

Er det sjovt at springe over en bom?

Er det mindre sjovt, når det er anstrengende?

Kan det være sjovt, når det er anstrengende / udfordrende for rytteren?

Kan det være sjovt, når det er anstrengende / udfordrende for hesten?

Er rytteren bevidst over, hvor hård det kan være for hesten (fysisk og mentalt), f.eks. at lære at neje?

”Min hest keder sig på banen!” – dette er en ofte hørt udsagn omkring banearbejde.

Mine tanker til dette:

Er det hesten der keder sig eller rytteren?

Når ejerens indre motivation er til stede og hun/han udviser begejstring omkring en øvelse eller opgave, så er det meget sjældent at hesten ikke er med på den!
Og dette, oplever jeg, er total uafhængig af øvelsen, trænings formen eller udstyret!

Det er altså ikke rebgrimen, kapsunen, halsring/reb, hovedtøjet, biddet eller et andet ’piece of tack’ som gør at hesten bliver lykkelig – ikke en gang når vi tager det hele af, er der garanti for at hesten  per definition bliver fri og lykkelig..

Det er heller ikke trænings formen, som er afgørende, da jeg ser meget motiverede heste, som arbejder med glæde, villigt og engageret sammen med deres rytter omkring vidt forskellige opgaver – fuldkommen upåvirket om deres menneske kalder træningsformen for horsemanship, dressurarbejde, grundtræning, kvægarbejde eller noget helt andet.

Og til sidst er det bestemt ikke øvelsen i sig selv, som gør hesten glad.
Det er meget krævende for hesten at lære f.eks. at neje, da dette stiller højt krav til balancen – både den fysiske og emotionelle.
Jeg mener, at det er rytterens motivation, som ændrer sig, ved at arbejde med f.eks. cirkuslektioner og derved føler hun/han at hesten er mere motiveret. I virkeligheden er det ejeren, som er mere motiveret og denne erkendelse kan alle ryttere bruge positiv, ved at tage mere ansvar for deres træningsprogram!

At motivere et barn til at lege skulle være nemt nok: Når barnet føler, at det lykkes, er motivationen højt, når vi tilbyder legen igen næste gang.
Indlæring af nye ting  altid har en store nyheds værdi og er derfor mere  motiverende end det, vi allerede har udført 700 gange.

Har du nogensinde spillet Ludo i timevis mange dage, uger, måneder og år i træk?
Ikke hver dag – men igen og igen – uden at det blev kedeligt?
Jeg kan huske, at jeg gjorde det som barn. Og min datter gør det stadigvæk – hvis hun finder en medspiller som har lyst til at spille!

Leg, vær begejstret og slip dårlige undskyldninger omkring vejr, forholdene mm.
Træn hver dag en lille ting – det behøver ikke tage mere en et par minutter – og mærke forskellen!

GOD FORNØJELSE – og hils hestene fra mig..

Jeres Ute