Opgaver fra den tidligere Harmoni Klasse:
1) Statue: løft alle 4 ben, mens hesten står parkeret. Hesten tillader at du sætter benet ned på hovspidsen (afslappet i skulder- og bagpart muskulatur)
2) Parkere hesten med forbenene i et cykeldæk.
3) Læg sadlen på hestens ryg og spænd gjorden blidt. Hesten bliver stående i cykeldækket.
4) Læg hovedtøjet (med eller uden bid) på, uden at hesten løfter sin nakke over mankehøjde.
5) Elevator og stilling: Hesten følger et blidt tøjle signal frem og ned og derefter til siden,
sådan at hovedet kan stilles til højre/venstre.
6) Elevator og stilling i bevægelse: Hesten kan gå i skridt på begge volter og responderer
på tøjlen ved at forme sig frem og ned og let stillet til den indvendige side.
7) Indparkering: Start med hesten lige foran dig, men en armlængde afstand.
Stil dig på en stol, skammel, hegn el. lig. og inviter hesten til at bevæge sig sidelæns hen til dig og »parkere« med siden til dig.
Sæt dig forsigtigt ned i sadelen og vis, at hesten kan stå stille for en løs tøjle i 5 sekunder.
8) Servostyring fra hesteryg (eller i lange liner):
Hesten responderer på bagud/opad rettet pres på begge tøjler ved at sænke farten, stoppe eller bakke. Hold tøjlerne mellem to fingre og rid i skridt på en lige linje. Vis 3 parader med efterfølgende tilbage trædning.
9) Hesten følger et side førende tøjle signal ved at dreje til højre og til venstre.
Rid 8-tal i skridt og trav ved at holde tøjlerne mellem to fingre.
10) Bed hesten om at bøje halsen til side på et tøjle signal for at afhente et godbid (begge sider)
11) Sidebevægelse og forhindringer: Hesten lader sig føre sidelæns med schenkler og tøjler:
Rid sidelæns langs med en bom i begge retninger.
Placer derefter hestens forben på den ene side af bommen og bagben på den anden side og rid sidelæns ud (begge sider)
12) Stil tre kegler el. lign. op og rid baglæns igennem i slalom.